Britisk fantasylitteratur har gennemgået en dybtgående forandring i det seneste årti, idet den har tilpasset sig skiftende tider og udvidet sin rækkevidde til tidligere ukendte temaer og stemmer. Blandt de mest bemærkelsesværdige nye udgivelser er titler, der ikke blot genopfinder øernes store myter og traditioner, men også sætter spørgsmålstegn ved den sociale nutid gennem imaginære universer. En ny bølge af historiefortællere bringer nye perspektiver til en tradition, der aldrig er holdt op med at forandre sig.
Nuværende britiske forfattere med stor international projektion De fører an i genrens genopblussen og fokuserer på historier, der langt fra at begrænse sig til eskapisme, men kraftfuldt udforsker ulighed, social splittelse, mangfoldighed og kollektive traumer. Resultatet er en konstellation af romaner, der, samtidig med at de bevarer deres magi og mystik, tør anlægge mere modne og moderne tilgange.
“Fathomfolk”: akvatisk fantasi og samfundskritik fra Storbritannien
Briterne Eliza Chan er sprunget ind på scenen med Fathomfolk, et værk, der oprindeligt blev udgivet i 2024, og som hurtigt er blevet en reference inden for genren og har toppet salgslisterne i Storbritannien. Romanen, der er udgivet af Minotauro i Spanien, er et eksempel på styrken ved Fantasi som et redskab til social fordømmelseDens univers foregår i Tiankawi, en halvt under vand, hvor klasse- og artsforskelle adskiller dens indbyggere.
På toppen nyder folk privilegier og sikkerhed, mens mytiske væsner – havfruer, drager, havhekse – overlever i dybet under forhold med ekstrem ulighed og undertrykkelse. Historien følger i fodsporene på Mira, halv havfrue og grænsevagt, og Nami, en landsforvist drageprinsesse, begge tvunget til at konfrontere brutaliteten i et dybt uretfærdigt system. Splittelse, frygt og fordomme De præsenteres som trusler lige så farlige som de monstre, der bebor vandene.
Eliza Chan giver historien en stærk symbolik ved at introducere teknologiske elementer (såsom vertikale algehaver eller undervandsdroner) for at understrege kontrasten mellem udvikling og eksklusion og for at placere solidaritet og mangfoldighed som drivkræfter for kollektiv forandring. Denne debutroman har ikke kun skilt sig ud for sin fortællekunst, men har også allerede en annonceret efterfølger: Tideborn, hvilket cementerer Chan som en af de mest lovende nye stemmer inden for moderne britisk fantasy.
En gennemgang af Arthurianske myter med mangfoldighed og satire: “Det blinkende sværd”
Inden for dette fornyelsesfænomen fortjener det særlig omtale Lev grossman og hans seneste roman Det blinkende sværd (Destino, 2025). Bogen sigter mod at give et afslappet og personligt twist til den legendariske Arthurianske cyklus ved at sammenflette akademisk stringens, overstrømmende fantasi og en en god dosis humor Britisk stil. Stykket begynder i et dekadent Camelot, hvor få riddere er tilbage efter Arthurs død, og centrerer sig om Collum, en ung idiot, der drømmer om at blive ridder og snart opdager en virkelighed, der er mere kompleks og barsk end forventet.
Grossman introducerer en inkluderende gennemgang Fra den Arthurianske legende: En af hovedpersonerne, Sir Bedivere, er homoseksuel, mens andre, som Sir Dinadan, har transkønnede identiteter eller kommer fra forskellige baggrunde, hvilket viser den rigdom og mangfoldighed, som gamle mytologier kan tilbyde under et nyt perspektiv. De kvindelige karakterer, fra Morgana til Guinevere til Nimue, får fornyet fremtrædende plads og dybde. Satire og samfundskritik De smelter således sammen med den drømmeagtige og magiske atmosfære, der er karakteristisk for den Arthurianske cyklus.
Udover at udforske identitet og følelsen af tilhørsforhold, Det blinkende sværd Den fremhæver også den tekniske viden og det barske middelalderliv, uden at give afkald på den forunderlige eller poetiske og billedlige inspiration, der har ledsaget legenden gennem århundreder.
Britisk fantasys internationale succes: Joe Abercrombie og “grimdark”
Et andet af de grundlæggende navne i den nuværende pragt af britisk fantasy er Joe abercrombieMed romaner som Den første lov eller din seneste DjævleneAbercrombie har udviklet en mørk og desillusioneret version af genren, opkaldet grimmørke, som udforsker det tvetydige og det menneskelige i alternative sammenhænge. Hovedpersonerne navigerer ofte i moralske dilemmaer, gråzoner og konflikter, hvor traditionel heltemod konstant sættes spørgsmålstegn ved.
En DjævleneAbercrombie transporterer læseren til et alternativt, middelalderligt Europa plaget af monstre, varulve, vampyrer og troldmænd, og hvor religion og magt er præget af tilstedeværelsen af en barnepave og en kvindelig præst. Den mørke humor, den bidende dialog og dyb menneskelighed hos marginale karakterer er nogle af kendetegnene ved deres historier.
Takket være den fornyede internationale interesse, hans værker har skabt, er Abercrombie steget op i rang blandt de store forfattere inden for global fantasy og placerer sig kun bag klassikere som Tolkien. Faktisk har den audiovisuelle industri sat sit blik på hans værker: en adaption af Djævlene til det store lærred er undervejs i direkte samarbejde med forfatteren selv.
Genopfundne klassikere: “Alice i Eventyrland” og dens arv
Indflydelsen fra den britiske fantasyroman er på ingen måde begrænset til nutidig produktion. Værker som f.eks. Alice i Eventyrland af Lewis Carroll, udgivet i 1865, bliver fortsat fejret og genopdaget hvert år og fremhæver fantasiens evne til at udfordre normer og udvide fantasiens grænserPopulariteten og relevansen af disse historier opretholdes takket være deres symbolske rigdom og åbenhed over for forskellige fortolkninger gennem årene.
Hans arv fortsætter med at berige genren og tjene som inspiration for nye generationer, idet han demonstrerer holdbarheden og universaliteten af historier, der udfordrer konventioner og fremmer kreativitet.